Jens Christian Jensen.

Jeg har i mange år arbejdet med abstrakt maleri, som ofte tager udgangspunkt i naturen eller naturoplevelser. De mange synsindtryk fra ture og rejser er min store inspirationskilde. Specielt den rå natur i det flade Vestjylland og smukke naturscenerier i vore nordiske nabolande.Efterår og vinter, forår og sommer – alle årstider har deres magiske og fantastiske farvespil.

Jeg arbejder primært med akryl på lærred og papir. Jeg arbejder også med raderinger og monotypier som er en stor udfordring og en spændende udtryksform. Mange arbejder bliver et miks af materialer og udtryk, men næsten altid med en undertone af naturreferencer.

Siden 2004 har jeg haft mit atelier i Galleri Ø, som er mit eget værksted/atelier på Østerbro. Fra 2005 medlem af Foreningen Kunst 2100. Kontakt mig venligst via email eller telefon, såfremt du er interesseret i at besøge mit atelier eller er interesseret i en udstilling i firmaets Kunstforening. Jeg er altid glad for at vise mine ting frem – uanset om det er til enkeltpersoner eller Kunstforeninger. Jeg glæder mig til at se dig i mit atelier.
 

Med venlig hilsen
Jens Christian.